Onsdag 13. maj 2009
Da jeg lige var en tur forbi for at se om der var sket noget nyt hos Mozilla faldt jeg over Mozilla Labs som førte mig videre til Ubiquity. Det ser ca. sådan her ud:

Nej.. Det er ikke en funky vejr-gadget eller hvad man nu ellers kunne forestille sig.. Det er faktisk overhovedet ikke som noget man kunne forestille sig, det er faktisk... Ubiquity.
Ubiquity er en extension til Mozilla Firefox som tiføjer en form for command-line til din browser, som kan aktiveres med et tryk på en genvejstast (som standard er det Alt+Space). Udover at kunne vise vejret i Randers (som i øvrigt passer) kommer Ubiquity med en hel del kommandoer til at gøre forskellige ting. Det kan f.eks. være noget så simpelt som en søgning på Google eller en anden søgemaskine eller hurtigt slå noget op på wikipedia, og idet man skriver kommandoen (e.g. "wikipedia Tux") vises nogle forslag til artikler i boksen til højre sammen med noget tekst fra hver artikel. Man kan også markere en tekst på en side åbne Ubiquity og skrive "translate to danish" og teksten vil næsten med det samme blive vist oversat til højre. Det er da i hvert fald en del hurtigere end at skulle forbi Google Translator først. Den integrere blandt andet også med GMail, Google Calendar og Google Maps, så man f.eks. kan tilføje et event til sin kalender, tjekke en bestemt dato, maile et billede eller et link til en ven eller slå en adresse op på Google Maps. Og til dem der lider af "Twitter addiction" kan med kommandoen "tweet" eller "twitter" hurtigt oplyse verden om at Ubiquity er mega morsomt.
Der er selvfølgelig mange flere kommandoer og der er mulighed for at tilføje sine egne eller hente nogle fra andre Ubiquity-brugere. Man kan i øvrigt også ændre temaet hvis standard-temaet ikke behager en.
Det er ret nyt og stadig i beta, men man kan (skal!) hente det og prøve det på https://ubiquity.mozilla.com/
Og hvis man ikke har Firefox... Så kan man da også lige tage og hente det. :P http://getfirefox.com.
- Niels

Skrevet af
Niels klokken 19:26
Fredag 20. juni 2008
I dag er det præcis 4 år siden, at man første gang kunne finde en hjemmeside på adressen http://niels.soweb.dk. Siden da er jeg blevet bedre, meget bedre, og siden har udviklet sig. I følge et tidligere version-system jeg havde, så er det her version 9. Så jeg har eksperimenteret en del siden den 20. juni 2004. I dag er i øvrigt også den dag jeg bliver 16 år. ;-)
Jeg vil i løbet af de næste par dage poste screenshots fra tidligere versioner af siden.
I øvrigt er der siden jeg skrev den forrige nyhed kommet 6 millioner flere downloads af Firefox 3, så de er nu oppe på mere end 14 millioner downloads. ;-)
niels.spoweb.dk historie:
- Version 1.0 (Juni 2004)
- Version 2.0 (Juli 2004)
- Version 3.0 (August 2004)
- Version 4.0 (September 2004)
- Version 5.0 (August 2005)
- Version 5.5 (I starten af 2006)
- Version 6.0 (Senere i 2006)
- Version 8.0 (August 2006)
- Version 8.5 (December 2006)
- Version 9.0 (November 2007)
- Version 9.5 (September 2008)
- Version 10.0 (Februar 2009)
- Version 11.0 (August 2009)
- Niels

Skrevet af
Niels klokken 20:02
Onsdag 18. juni 2008
Så er Download Day 2008 slut, og Firefox 3 er blevet downloadet mere end 8 millioner gange i løbet af de første 24 timer efter udgivelsen.
Læs mere på: Spread Firefox

Skrevet af
Niels klokken 21:14
Tirsdag 17. juni 2008
Så er det snart tid til at downloade Firefox 3, som bliver udgivet i den endelige version senere i dag (forhåbentligt). Vær med til at sætte verdensrekorden for flest downloads. :D

- Niels
(OPDATERING)
Så kan den endelige version af Mozilla Firefox 3.0 hentes fra http://www.mozilla.com/en-US/firefox/. Download Day 2008 siden er vist gået ned under belastningen. :-) Men en tæller kan ses på http://downloadcounter.sj.mozilla.com/
(OPDATERING nr. 2)
Det hele er lidt mærkeligt nu, men kan downloades på dansk fra:
http://www.mozilla-europe.org

Skrevet af
Niels klokken 13:43
Lørdag 19. januar 2008
Som nogen måske har opdaget, så har jeg forsøgt mig med noget reklame her på siden. Jeg kunne ikke rigtig finde nogle fornuftige steder, som passer ind over hele siden, så det slipper I for, men i stedet har jeg bare nøjedes med at smide en banner-rotation (mellem to bannere) ind på 'thread.php', dvs. når man læser blog-indlæg og de ting jeg har under "Andet" og "Projekter".
Jeg regner ikke ligefrem med den store indkomst fra det, men lad os nu se, om jeg kan anbefale det.
Andre der også vil tjene penge på deres hjemmeside kan f.eks. besøge partner-ads.com, og det er ikke så svært at tilmelde sig siden, og derefter nogle partner-programmer. Man skal minimum have optjent 150,- kr før man kan få udbetalt sin saldo, men hvis man har mange besøgende, og vælger nogle relevante partner-programmer, tror jeg ikke at det er et problem.
Skal nok prøve at skrive lidt mere om min oplevelse med dem, når jeg kommer længere hen.
Udover det har jeg i dag også tilføjet en formular, så brugere som har aktiveret deres e-mail kan sende e-mails til hinanden via siden her. Se brugerlisten for mere info.
- Niels

Skrevet af
Niels klokken 17:29